På vej i job

Stort tillykke med det nye job. Læs hvordan du skal forholde dig, hvis du snart går i arbejde.

Skal jeg stadig stå til rådighed?

Du kan søge om at blive fritaget fra at være aktiv jobsøgende og have samtaler i jobcentret og a-kassen op til 6 uger inden, du starter i fuldtidsjob.

Send dokumentation via Digital Post for at blive fritaget. 

Husk: Dokumentationen skal som minimum vise startdato og arbejdstid. 

Der gælder forskellige regler for, hvornår du kan blive fritaget, når du har fået et arbejde. Bl.a. er det et krav, at det er en ansættelse på fuld tid - det vil typisk sige 37 timer om ugen. Derfor skal du altid ansøge jobcentret om fritagelsen, og vi kan give afslag, fx hvis din ansættelse ikke lever op til kravene. 

Husk at afmelde dig på Jobnet

Du skal selv afmelde dig som ledig på Jobnet. Det kan du gøre op til 4 uger før din første arbejdsdag.

Når du afmelder dig på Jobnet, bliver du automatisk afmeldt jobcentret og a-kassen.